Når man skal finde sig selv igen !

Man plejer at sige at tiden heler alle sår , og det kommer også til at ske for mig på et tidspunkt .

Efter Mikkel og jeg er gået fra hinanden her i sommers , tog jeg ikke bruddet så godt , mistede en del af mig selv , mistede min bedste ven , ham som jeg delte ALT med , ham der skulle ha blevet min mand . Hvorfor  var det at vi ikke kunne få det til at fungere ? Det spørgsmål har jeg både stilt ham og mig selv om op til flere lejligheder . Men jeg holdte hovedet koldt , så ungerne ikke kunne mærke det på mig , og heldigvis havde jeg en flytning i vente og travlt på arbejdet da der var stress med at flytte en hel tandklinik videre til et andet lejemål . Så det var jo heller ikke kun på min hjemfront alt smuldret , det var faktisk mere eller mindre ALT i mit liv der var blevet taget og kastet af helvedets til !

Jeg skulle til at finde mig selv fuldstændigt , følte mig fanget i min krop og et eller andet sted skulle jeg følge med på rutcheturen og nyde turen.

Mit forhold var gået i stykker , min egen flytning stod for døren og opsagt på jobbet. Jeg følte ikke at jeg havde kontrol over noget som helst , og jeg er lidt en trygheds narkoman , og hvor var trygheden henne ?

Jeg gik og følte mig som en kæmpe fiasko .

Så tankerne kom  på hårdt arbejde i et helt nyt tempo, så havde slet ikke den tid at sætte mig ned og tænke over hvad der var sket i de sidste mdr i Mikkels og mit liv . Og generelt bare i mit liv , jeg følte mig nøgen og alene , og alligevel havde jeg så mange fantastiske mennesker som var der for mig ❤️ Tak for jer i ved hvem I er ❤️

Det var typisk efter jeg at jeg var kommet over i min og ungernes lille hus at tankerne fik frit løb også kom savnet , jeg savnede HAM , OS , det HELE .

Men var det bare trygheden jeg savnede ? Eller var det, det vi ENGANG  havde var jeg savnede ?

Har læst et af mine gamle indlæg her på bloggers , om dengang da vi tog beslutningen om at flytte sammen , blive den familie vi altid havde drømt om sammen . Den drøm faldt hurtigt til jorden desværre , gav vi for hurtigt op ? Havde nok bare en anden plan for fremtiden sammen med Mikkel og vores 4 sammenbragte børn , og havde jeg måske bare en naiv tanke om at kærligheden ville vinde over vores  kaos .

Kærligheden tabte desværre !

Forskelligheden gjorde udslaget , og måske at vi aldrig havde vores alene voksne tid sammen . Men så forskellige var vi bare heller ikke ( det syntes jeg ihvertfald ikke selv ) .

Mine børn er der mere eller mindre hele tiden , og tror desværre at det sled så meget på vores forhold at vi aldrig bare kunne være OS , nyde hinanden på en anden måde , end altid være forældre , også er der nok nogen nu der krummer tær og mener at jeg er gal på den som mor , og at man altid skal/er sammen med sine unger .

Og det skal heller ikke lyde sådan at jeg ikke vil være sammen med dem , for det elsker jeg skam , men alle har behov for pusterum , behov for at tee sig som en teenager eller bare ligge på sofaen i nattøj og hyggesokker uden at man skal være mor eller far , nyde stilheden og bare være sig selv nærmest . Det skete bare  lidt for sjældent i vores tilfælde . Så tror at det var det der drabte Mikkel og jeg , forholdet med alt for mange rutiner , og problemløsninger i de forskelligheder vi havde i opdragelse .

Men når det så er sagt skal det jo heller ikke lyde som om at det primært var ungernes skyld , for det var det absolut ikke , da Mikkel og jeg valgte og flytte sammen og vi fandt den fantastiske lejlighed i Dragør , sagde vi også ja til en kæmpe udskrivning af regninger hver mdr , regningerne poppede op næsten hver mdr og vi følte bare måske at alle vores hårdt tjente penge røg ned i et sort hul og hvor vi bare ikke kunne lave en opsparing til ferie , eller bare en buffer til hvis bilen røg på værksted , økonomi er jo desværre også en af de største grunde til at folk går fra hinanden, så alle odds var imod os .

Jeg tror at MIT problem var at jeg faktisk altid har været alene med Lucas og Malou , også selv dengang da jeg var sammen med ungernes far . Vi valgte dengang at han fik sit eget firma at det var 24/7 og jeg støttede ham i det og vidste at det så var mig der måtte sætte min karriere på side linien og vente til at ungerne blev store nok til at tage en uddannelse . Og være fuldtids mor til begge vores poder , tage den obiglatoiske Tivoli tur alene med ungerne , de fleste familie fødselsdage tog jeg også tørnen på , forældre møder og forældre fester altid alene. Og vil lige sige at når man sad alene til sommerfesten i børnehavenen, der kom savnet til at man var 2 voksne og 2 børn .

Men sådan var mit liv bare ikke , og skulle ikke være. Og jeg har ALDRIG nævnt det over for ungernes far , for vi havde klare linier fra starten af , at hans firma skulle der knokles igennem, og han kæmpede for at det gik godt i mange år , men desværre satte krisen en stopper for hans firma .

Og måske var det også en af grundene til at ungernes far og jeg gik fra hinanden , måske fordi jeg alligevel følte at vi bare en lille familie på 3 . Men frygten har aldrig været der , om hvordan jeg skulle kunne klare 2 børn alene , det var naturligt for mig , for det var det jeg var vant til . Og jeg har aldrig fortrudt at jeg har fået ungerne , og eller ikke med deres far .

Men når det er sagt skal det lige understreges at det var lille bitte grund til det , og selve vores brud var bare bedst for os alle . Så er der ikke sagt for meget eller for lidt .

Men tilbage til sporet , jeg tar en dag af gangen , nogle dage kan mit savn til Mikkel komme , dem vi engang var sammen , det par alle troede at kærligheden ville sejre , for kærligheden var enorm .

Nu står man her alene , men ikke helt forladt for ungerne er der stadigvæk 😊

Jeg har ikke travlt med at få en ny ind i mit og ungernes liv, vi skal til at være en familie igen på 4 ( Tesla er beregnet som nr 4 ).

Alt bliver bedre med tiden ❤️

 

Camilla Sara.